De "forsvundne" år
Jesus' ungdomsår
Under sit besøg hos mig delte Jeshua (Jesus) nogle af de utrolige afsnit af sit tidlige liv, for at jeg kunne se, hvordan han på alle måder lagde grundlaget for det, der skulle komme.
Da jeg spurgte om de såkaldte tabte
år, præsenterede han mig for dette svar:
"I mine drengeår og i et år efter min Bar Mitzvah* arbejdede jeg sammen med min far som snedker.
Da jeg var fjorten, havde jeg lejlighed til at vende tilbage til Egypten med min onkel Josef**. Mine forældre opfordrede til det i forbindelse med min uddannelse såvel som for at få mig i sikkerhed p.g.a. stigende uro i vores hjemland.
Derefter fortsatte jeg med at arbejde sammen med min onkel, som var ved at komme op i årene og plejede hans omfattende handelsvirksomhed, som strakte sig fra foden
af Himalaya-bjergene til det, der nu er kendt som England.
"Mine rejser gav også anledning til at blive bekendt med mange andre kulturer og skikke. Dette styrkede dybt min vision om verdens enhed langt ud over Israels politiske genopretning.
Disse varierede oplevelser gav mig rige muligheder for at forberede min skæbne ud over at finde flytningspunkter, der var klar til jødiske flygtninge i de kommende år.
Mange havde spredt sig, efter at Assyrien erobrede de ti nordlige stammer i Israels rige i 722 og 721 f.Kr.
De blev alle forvist til øvre Mesopotamien og Medien, men udvandrede derfra til nye grænseområder, da deres tilfangetagere blev udfordret af andre udfordrere til magten.
Disse ti stammer sagdes at være tabt, men ikke rigtigt.
Babylons ødelæggelse af Jerusalem, næsten to århundreder senere, resulterede i endnu en massivt flugt.
Mange israelitter blev holdt fanget i Babylon, men et stort antal flygtede også fra hjemlandet og oprettede lokalsamfund og forretningsenklaver og handel over hele den kendte verden og sluttede sig til dem, der var kommet i forvejen.
I over seks hundrede år voksede deres nye samfund og blomstrede endda.
Selvom de optog nye måder at leve på, var der tilstrækkelig sproglig og kulturel kontinuitet til at tilvejebringe et frugtbart og beredt opsøgende område, hvis Jerusalem genoprettede sin politiske myndighed.
Hvis dette svigtede, kunne disse samfund i hvert fald blive en kilde til tilflugt for fremtidige israelitter, der flygtede for undertrykkerne.
"Som ung mand udforskede jeg ivrigt disse fjerntliggende samfund og søgte at genskabe levedygtige forbindelser og genoprette enhed, hvis Israel skulle have mulighed for at udsprede sig til et internationalt
fællesskab.
Israels ekspansionsplan var ikke helt ulig Roms, bortset fra at Israel selvfølgelig ikke havde militære mål og intet ønske om at erobre.
Roms magt knuste det håb, som historien har registreret.
Men da Jerusalem blev ødelagt af Rom i 70 e.Kr., blev den romerske ledelse ganske overrasket over den effektive evakuering af store mængder af mennesker, der udvandrede til steder, hvor de ville være velkomne.
Min udforskning af områder til at kolonisere kunne ikke være blevet rapporteret i mit liv eller endda senere, fordi Rom ville have forfulgt vores borgere for tilskyndelse til oprør.
"Da jeg var 25, døde min far og så kom jeg hjem igen for at tage plads som familiens overhoved.
Han efterlod min mor med en stor fåreflok, en lille vingård og en frugt- og olivenplantage, som jeg tog hånd om, indtil jeg kunne uddelegere disse opgaver til andre.
Snart derefter var jeg nødt til at bryde fri for at starte min mission.
Jeg fandt megen interesse blandt de galilæer og nazarener, der var oprørere, og blandt de essener, der var mystikere.
Mange udstødte blev kaldet, fordi deres efterspørgsel efter en bedre vej var uden forbehold.
Mændene langs søen i Galilæa var især åbne for sandheden, fordi deres kærlighed til havet havde vendt deres hjerter mod frihed."
* Bar Mitzvah, fejring af jødernes overgang fra barn til voksen
** Josef af arimatæa, Matthæus 27:57-61, Lukas23:50-56, Johannes 19:38-42
fra prologen til bogen:
Glenda Green:
Love Without End
(udg. 2015)
Amazon:
(digitale bøger til downloading)